Korjaukset

Kunstmaleren, som er en lille, rund mand omkring de halvtreds, bor allerøverst til højre.

Han er ikke nogen Leonardo da Vinci, men han maler billeder i den gode, gamle, traditionelle stil, med for eksampel skovsøer, solnedgange, og parker.

Han elsker at male skibe, selvom han har kun tog færgeturen over Storebælt og har ikke været ude at sejle.

Han tager ned til havnen i København tit, hvor mange af søfolkene kender ham og sludrer med ham.

Han kan leve af at male og er ikke understøttes af staten, selvom han får ikke store priser.

Kunstmaleren var forelsket i en pige, med rødt hår og fregner, som spillede klaver.

Han lærte at spille violin og tænkte, at pigen og han kunne spille sammen, men hun giftede sig med en bager i nabobyen.

Han flytedde til København og tog violinen med sig.

Når han spillede et af sine glansnumre, huskede han de gode tider, før bageren dukkede op, og selvom der var mange kønne piger i København var ingen så smuk som pigen med rødt hår og fregner.

En gang i mellem, sent på aftenen, når han har drukket vin, begynder han at spille sin violin, og folk på etagerne nedenunder sukker og trækker dynen op over ørerne.