Journalisten mødte jordemoderen en tidlig morgen, da tog hun ude for hendes frisk, daglig, morgentur med hendes hund.
Hun gjorde det i alt vejr.
Hun kom til hovedstaden, da hun gik på pension, for at bo hos sin søster og hendes hund kom med.
Den ville hun ikke skille sig af med.
Hun havde altid en hund, der kunne passe på hende, og løb ved siden af sin cykel, mens hun arbejdede.
Det var en del hunde, hun have haft i årenes løb, og de hed skiftevis Buster eller Stridser.
Hun er fra Fyn, og som ung blevet, uddannet til jordemoder på et stort hospital og havde derefter slået sig ned i et landdistrikt på Nordfyn.
Da jordemoderen var kommet til København fandte hun at søsteren var meget sparsom.
Men jordemoderen havde sin pension, og et pænt beløb i banken.
Hun og hendes hund ville leve godt.
Det ægrede søsteren og hun sagde at jordemoderen var uforsigtig med hendes penge.
Men selvom søsterens pension var ikke så stor som jordemoderens hun havde mere penge i banken.
Da jordemoderens søster døde, det var jordemoderen der arvede hendes sparepenge.
Hver morgen hun købt en hovedstadsadvis og en fysk lokalavis.
Hun havde en fantastisk hukommelse og kunne lide siden med bryllupper, fodseladage og dodsannoncer.
Hun fandt tit et navn hun kendte i avisen.
Hun følte i familie med det halve Danmark, men hun hørte ikke til hendes nevø og hans kone.
July 2020
Äänestä nyt! 